SilverStripe CMS

Et brugervenligt CMS, spækket med smarte funktioner. Og så er det tilmed gratis.

SilverStripe CMS er et brugervenligt og fleksibelt system, som kan bruges til at opbygge og vedligeholde hjemmesider, webshops, blogs, online communities, intranet, ekstranet og andre former for webløsninger. Systemet er Open Source og dermed gratis at benytte og uden løbende licensudgifter.

Oplev SilverStripe CMS

Se en introduktion til SilverStripe CMS herunder og prøv en demo af SilverStripe

Et prisvindende CMS

SilverStripe CMS har vundet flere priser, blandt andet for det mest lovende Open Source CMS og bedste Open Source-projekt.

Brugervenligheden er i top

Med SilverStripe CMS kan enhver nemt og intuitivt opbygge og vedligeholde et website med bl.a. indhold, menuer, sider, billeder og tekster.

Kan skræddersys og udvides efter dine behov

SilverStripe CMS repræsenterer en ny generation af content managment-systemer, der tilbyder en fleksibel underliggende udviklingsplatform, som gør det muligt at skræddersy og løbende udbygge systemet efter ens behov.

Nyttige standardfunktioner

SilverStripe CMS har et væld af nyttige funktioner indbygget.


Intuitiv opbygning af menustruktur. Websites opbygges i en hierakisk struktur, som vi kender det fra Windows.
Visuel redigering. En fleksibel Word-lignende komponent benyttes til redigering af indhold. Her kan man sætte sider op med bl.a. billeder og tabeller og se hvordan siden vil komme til at se ud.

Avanceret styring af rettigheder. Brugerstyringen giver mulighed for at give både besøgende og webredaktører ret til at se og redigere forskellige dele af websitet.

Versionering af sider. Tidligere versioner af alle sider gemmes, så det er muligt at gå tilbage til en ældre version.

Gratis udvidelser

SilverStripe CMS kan udvides med en række moduler, der også er gratis.

  • Nyhedsbrev. Udsend nyhedsbreve til en eller flere grupper af abonnenter. Nyhedsbrevet kan sætte op med et grafisk design, der afspejler virksomhedens visuelle stil.
  • E-handel. En online butik med produktkatalog og indkøbskurv.
  • Blog. Skriv uformelle blog-indlæg som folk kan skrive kommentarer til. Bloggen har spam-sikring, mulighed for moderering af kommentarer og kan desuden generere nyheds-feeds (RSS), som folk kan abonnere på.
  • Forum. Her kan folk skrive indlæg og svare på hinandens indlæg.
  • Quick Polls (afstemninger). Giver mulighed for at folk kan stemme om forskellige emner.
  • Billedgalleri. Billedgalleriet laver automatisk en oversigt alle billeder med mulighed for at zoome ind til fuld størrelse.
  • Formularer. Her kan man nemt og hurtigt opsætte formularer, som folk kan udfylde og sende.
  • Kalender. Tilføj en kalender til websitet, hvor du kan oprette begivenheder.
  • Workflow. Gør det muligt at styre hvem der må skrive indhold og hvem, der må godkende det. Når en side er klar til godkendelse, sendes en mail til den ansvarlige redaktør. Er der rettelser til indholdet, kan den sendes tilbage med korrekturmakeringer.
  • PDF-generator. Kan automatisk generere PDF'er ud fra almindelige websider.

Optimeret til søgemaskiner

Et website baseret på SilverStripe CMS er et søgemaskinevenligt website. SilverStripe CMS generer pæne web-adresser og HTML efter de gældende standarder, så søgemaskiner som fx Google let kan finde rundt på sitet og indeksere sidene korrekt.

Hurtig visning af sider

SilverStripe CMS benytter sig af såkaldt cashing, der gør, at der ikke skal slås op i databaser, hver gang en ny side vises. Det gør visningen sider hurtig.

Et levedygtigt og fremtidssikret produkt

Bag SilverStripe CMS står en voksende skare af udviklere, som løbende forbedrer, udvider og optimerer den bagvedliggende software. Firmaet SilverStripe, som oprindeligt har udviklet systemet, har stadig hånd i hanke med udviklingen. De har desuden modtaget et sponsorat fra Google til videreudvikling af systemet.

Sikrer uafhængighed

Når man køber et CMS binder man sig ofte til ens leverandør, fordi ingen andre kan udvikle videre på det. Sådan er det ikke med SilverStripe CMS. SilverStripe CMS er et åbent system. Der findes utallige udviklingshuse i Danmark og resten af verden, der baserer sig på systemet. Det er særdeles veldokumenteret og nemt at sætte sig ind i for en programmør.

Teknik

Teknisk set er systemet baseret på programmeringssproget PHP og databasen MySQL, som også er Open Source og dermed gratis at benytte.

 

Læs mere om SilverStripe CMS på www.silverstripe.org

silverstripetilbudhoejkant